FORSIDEN        ALT OM NAVNE       NAVNE BETYDNING?       UNIKKE NAVNE        NAVNE HITLISTER       DÅB       ORDET ER FRIT        KONKURRENCER        INFORMATION

KVIK LOGIN

Baggrund for siden
INFORMATION
Baggrund for siden
Annoncering
Få dit barn på hjemmesiden
UGENS NAVN
Kære Besøgende

Velkommen til navnesnak.dk og tak for din interesse for siden.

Navnesnak.dk er en side til alle med interesse i navne, men henvender sig primært til vordende forældre, der forsøger at finde det helt rigtige navn til det kommende barn.

Formålet med siden er således at skabe et forum, hvor brugerne bliver informeret, inspireret og vejledt, men lige så vigtigt er det hensigten, at brugerne udveksler meninger, holdninger og diskuterer om navne på siden. Den bedste information man kan få er fra ligesindede, der sikkert har samme tanker og spørgsmål at tage stilling til.

Derfor håber vi, at I vil drage nytte af vores debatforum, som vi kalder ordet er frit. Her kan I debattere med andre brugere, og på den måde få gode idéer eller måske bare høre, hvad andre mener om et særligt navn. Vi har derudover gjort plads på forsiden til billeder af brugernes babyer og navn, så man på den måde kan se ”det endelige resultat” af de mange tanker forældrene har gjort sig.

Dåben går hånd i hånd med navne, så det emne har vi også valgt at sætte fokus på. Dåbens historie og traditioner er vigtige, ligesom vi forsøger at give et svar på alle de spørgsmål, der naturligt rejses, når man skal døbe sit barn.

Selve idéen til navnesnak.dk fik jeg, da jeg selv ventede os en lille datter i oktober 2006.
Jeg brugte ufattelig meget tid på nettet og nød at opspore alt, der havde med graviditet og barnet at gøre. Der findes mange super gode sider for gravide, men generelt virker temaet Navne lidt forsømt. Da jeg selv interesserer mig særligt meget for emnet, ønskede jeg at lave en side, der omhandlede dette – forhåbentlig til gavn og glæde for mange kommende forældre i fremtiden.

Selv valgte vi navnet, Celina, til vores store datter fra 2006, og navnet Maya til vores lille pige fra 2009.

God fornøjelse!

Med Venlig Hilsen

Camilla Bjergby
Navnesnak.dk

Er de ikke søde...

Seneste indlæg i ORDET ER FRIT!
SØG:
BANNER

Copyright 2007 - 2010   www.navnesnak.dk   Alle rettigheder forbeholdes